Chiagrød til morgenmad

Chiagrød til morgenmad

Jeg arbejder meget om aftenen for tiden, hvorfor det mest er morgenmad jeg har tid til at få taget billeder af, og delt med jer.

En lækker og lidt mere sommerlig morgenmad er chiagrød. Jeg synes den er sommerlig fordi den spises kold, men bevares, nu er vi også godt i gang med foråret og solen har skinnet de sidste mange dage, så nu tager jeg lidt forskud på glæderne!

Chiagrød kræver en lille smule mere forberedelsestid, da frø’ene lige skal stå og trække i 10 minutters tid (eller længere), så sæt dem evt i blød om aftenen eller lige når du står op, så kan de stå og suge væske til sig imens du sover eller går i bad.

Tilgengæld, er chiafrø en af de såkaldte superfoods. Jeg har det lidt ambivalent med det udtryk, men det det jo egentlig bare betyder er, at de sundhedsmæssige fordele ved chiafrø er rigtig store!

Chiafrø indeholder mere kalk end mælk, er en af de rigeste kilder til protein i planteriget, er fyldt med antioxidanter og øger mæthedsfornemmelsen væsenligt. Desuden er chia antiinflammatorisk og er rigtig godt for fordøjelsen, da frøene ligeså er en rigtig god kilde til fibre.

Så for at gøre en lang historie kort, er chiafrø bare rigtig gode for dig og din krop!

Opskrift på Chiagrød

Ret chiagrød, Morgenmad
Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 10 minutter
Samlet tid 12 minutter
Antal 1 Person

Ingredienser

  • 3 Spsk Chiafrø
  • 3 Dl Plantemælk
  • 1/4 Appelsin
  • 1/4 Grape
  • 1/4 Banan
  • 1 Jordbær
  • 1 Tsk Poppet quinoa

Sådan gør du

  1. Kom chiafrø og plantemælk i en skål og rør rundt et par minutter 

  2. Lad grøden trække i minimum 10 minutter og maximum 2 døgn (i køleskabet) 

  3. Skær frugten i passende størrelse og kom ovenpå grøden 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar