Kanelsnegle – Opskift (glutenfri, sukkerfri og laktosefri)

Kanelsnegle – Opskift (glutenfri, sukkerfri og laktosefri)

Min kæreste og jeg prøver at planlægge sådan, at vi for det meste er hjemme søndag aften, for at nyde det sidste af weekenden, og få slappet af sammen, inden den nye uge begynder og vi begge får travlt med hver vores ting. Vi laver for det meste ikke det helt store, oftest går vi en lang tur, laver noget dejlig mad, og slapper på sofaen til en film. Sådan har vores søndag eftermiddag/aften ihvertfald været i dag.
Sofa-film-afslapning kræver jo selvfølgelig også noget spiseligt hygge, så jeg kastede mig ud i at bage kanelsnegle. Det har jeg gjort mange gange før, men aldrig uden gluten, sukker og laktose. Jeg prøvede mig lidt frem, og resultatet er virkelig blevet godt – hvis jeg altså selv skal sige det 😉

Opskrift:

Dejen:
2 dl. rismælk (eller mandelmælk, havremælk, laktosefri mælk…)
25 g. gær
1 tsk. HUSK (loppefrøskaller)
1 spsk. sukrin
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. kardemomme
2 æg
100 g. Naturli smørbar (eller evt. laktosefri smør)
475 g. glutenfri mel (jeg brugte AMO glutenfri mel til søde bagværk – fåes bl.a. i Føtex)
25 g. pofiber (gør bagværk mere “smidigt”)

Fyld:
60 g. sukrin
3 tsk. kanel (flere eller færre alt efter hvor meget man vil have de smager af kanel)
100 g. Naturli smørbar (eller evt. laktosefri smør)

Fremagangsmåde:
Lun mælken og bland den med gæren i en skål.
Tilsæt HUSK og lad det stå lidt. Rør det derefter i et minuts tid (øger effekten af HUSK)
Tilsæt herefter alle de resterende ingredienser. Ælt dejen godt, og stil til hævning et lunt sted i 30-40 minutter.
OBS Husk at tænd ovnen på 200 grader!

Imens dejen hæver kan du lave fyldet:
Bland kanel, sukrin og smør sammen

Når dejen er færdighævet, rul den ud i en firkant, og smør hele firkanten med fyldet. Rul den herefter sammen, og skær skiver i den tykkelse du bedst kan lide.
Bag kanelsneglene i ca. 30 minutter, til de er gyldne. Jeg bager mine i et ovnfast fad, men man kan også bare bruge en bageplade.

Tips:

  • Prøv at kom noget andet i fyldet end kanel, fx. citronskal, ingefær, eller bær – det skal jeg prøve næste gang ihvertfald

God fornøjelse – og appetit 🙂

 

1 Comment

Post A Comment