Min optimale diæt

Min optimale diæt

En gigtdiagnose komme ikke alene.. Med den kommer også diæt. Ting der er gode at spise, og ting man skal prøve at holde sig fra, eller ihverfald begrænse sit indtag af. Det man bør holde sig fra, er selvfølgelig “alt det sjove”: sukker, kød, mælkeprodukter, hvedemel, kaffe, alkohol… Hvor striks man vælger at være, og hvor mange af de ovennævnte fødevarer man vælger at holde sig fra, er selvfølgelig op til en selv, men efter mine erfaringer, har jeg det bedre jo mere konsekvent jeg er, og vise versa – ris til egen røv når jeg spiser alle de forbudte ting.

Der er næsten lige så mange gode råd og holdninger til hvad der er HOT og hvad der er NOT, som der er mennesker der beskæftiger sig med sundhed, kost og sygdom. Nogle siger det ene og andre noget andet. Men noget alle dog ser ud til at være nogenlunde enige om, er at antinflammatorisk kost er HOT når man har gigt – og et utal af andre lidelser. Faktisk tror jeg at alle mennesker, gigt eller ej, ville kunne profitere af antiinflammatorisk diæt.

Kaffe, alkohol og sukker er der også rimelig bred enighed om er NOT for de ømme kroppe.

Hvad der er rigtigt eller forkert skal jeg ikke gøre mig til herre over, men den diæt jeg helt optimalt har besluttet mig at følge, udelukker alle de ovennævnte fødevarer. I og med at jeg allerhelst vil undgå at tage konventionel medicin, tænker jeg at jeg bliver nødt til at være ekstra selektiv i min kost. Det er det der lige nu føles rigtigt for mig.

Så udover at spise antiinflammatorisk, vil jeg udelukke mælkeprodukter (gedemælk og gedeost er ok), kød (lyst kød er mindre slemt end mørkt, hvis det ikke kan undgås), gluten (jeg er glutenintollerant, så det er jeg vandt til), soya, gær, sukker, kaffe og alkohol.  Med andre ord må jeg altså spise, alle former for grøntsager og frugt, nødder, linser, bønner, glutenfri melprodukter, fisk, honning og mælkeprodukter lavet på gedemælk (jeg skriver uddybning af hvorfor jeg har valgt lige denne diæt inden længe).

I den perfekte verden gik jeg bare i gang, og overholdte denne udvidede diæt fra d.d., men jeg synes det er en stor omvæltning, og at det desuden er en ekstra hård årstid at overholde sådan en striks diæt på. Samtidigt så synes jeg ikke at man skal være fanatisk, og det skal også være sjovt at være til. Der er jo ikke noget ved at overholde sin diæt 100%, men så gå glip af en hel masse socialt. Så kan jeg sidde der og være rigtig sund, men også helt ked af det. Sådan skal det ikke være!

Så, julen og nytåret med, gør jeg mit bedste for at overholde diæten så godt jeg kan, men samtidigt give mig selv lov til også at nyde alle de dejlige ting der hører sig julen til med mine venner og familie. Til januar, vil jeg gå all in, og virkelig prøve at overholde den, for jeg tænker, at hvis jeg skal klare at “helbrede med mad”, bliver jeg nødt til at udvikle en noget stærkere rygrad end jeg har nu, og virkelig være konsekvent!!

3 Comments
  • Pia Back
    Posted at 09:53h, 24 maj Svar

    Godt du har mod på at kaste dig ud i forsøg med kosten for at helbrede gigt. Jeg har haft leddegigt i 4 år, er selv 71 år og har forsøgt at helbrede min gigt med mange former for vegetariske og vegansk kost. Først nu hvor prednisolon er ved at ødelægge mig, er jeg blevet meget konsekvent med hvad jeg indtager, (Er dog stadig på ca 10mg.) Fx har jeg først nu opgivet kaffe, lidt olivenolie, sukker og al fisk. Ellers er min kur som din. Har støttet mig til Doctor John McDougall og australieren C. Paddison.
    Er interesseret i at vide om du er på medicin stadigvæk?

  • Mission og årsag til Helbredmedmad? - Og lidt (måske helt ligegyldige) facts om mig :) - Helbred med mad
    Posted at 15:02h, 02 april Svar

    […] Baggrunden og motivationen for at begynde helbredmedmad, har jeg allerede skrevet lidt om under “om mig” fanen. Men kort fortalt, så fik jeg, som 26årig, i december 2017, efter årelang udredning, konstateret gigt i rygsøjlen. Jeg var meget syg på det tidspunkt, og kunne slet ikke overskue hvordan mit liv skulle kunne blive godt igen. Jeg var sygemeldt fra mit arbejde, og vidste ikke om jeg nogensinde kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet – eller om jeg nogensinde kunne få en fuld nats søvn igen, da jeg ikke kunne ligge ned i mere end et par timer ad gangen grundet smerter. Fra hospitalets side, var den eneste behandling jeg blev tilbudt, biologisk medicin (hvilket kort fortalt er immunhæmmende medicin, der for mange har meget alvorlige bivirkninger, og for nogen desværre også slet ingen positiv effekt har). Jeg traf derfor beslutning om, at jeg måtte prøve at helbrede mig selv, eller i det mindste lindre mine smerter på anden vis. Jeg aftalte med mine kæreste og mine forældre, at jeg (og vi) ville give det et år, for at se om der var nogen effekt, og hvis ikke, så måtte jeg begynde på biologisk medicin. Lige derefter, begyndte jeg at “helbrede med mad”, og så er det bare gået helt fantastisk meget fremad, og jeg er den dag i dag 100% medicinfri!! Det betyder dog ikke at alle dage er lige gode, men det betyder at jeg er nået til et punkt, hvor jeg langt de fleste dage kan gøre det jeg vil, og at jeg ved, at jeg opbygger min krop og sind, i stedet for langsomt at nedbryde det med medicin – og dét er det hele værd, også de mindre gode dage!! Det var lige den korte udgave, du kan (læse lidt mere af min historie her, og hvordan min diæt er bygget op her). […]

Post A Comment