Nutella – vegansk, glutenfri og sukkerfri

Nutella – vegansk, glutenfri og sukkerfri

Nutella er og bliver bare MEGA lækkert! Men det er og bliver desværre også MEGA fyldt med sukker (56,3 g. pr. 100 g. oplyses det på nutella.com). Jeg har derfor lavet en udgave, der er helt uden sukker, gluten og mælkeprodukter. Det smager virkelig godt, men det er selvfølgelig ikke helt det samme som nutella, men det er et rigtig godt alternativ.
Jeg får tit lyst til noget sødt i slutningen af et måltid, eller imellem måltider, og der tager jeg ofte, med god samvittighed, en mad med min hjemmelavede nutella, på knækbrød eller en hjemmebagt bolle. På den måde får jeg et lille energiboost, men uden at det påvirker min krop negativt, i forhold til blodsukker, energi, humør, fedt og sukkerindtag osv.

Nutella

Ingredienser

  • 50 g. mandler
  • 50 g. hasselnødder
  • 8 friske dadler
  • 2 spsk. kakao
  • 2 spsk. vand
  • ca. 50 g smeltet chokolade der findes mange forskellige varianter, alt efter om man vil have vegansk, sukkerfri, laktosefri..

Sådan gør du

  1. blend mandler og hasselnødder så fint som muligt
  2. kom dadler, kakao og vand i, og blend det hele til en tyk masse
  3. smelt herefter chokoladen i vandbad, og rør det sammen med massen
  4. hæl nutellaen på glas, og stil den i køleskabet i et par timer
No Comments

Post A Comment