Rødbede humus

Rødbede humus

Den næste opskrift i mit “øv mig i at bruge rødbede” tema, er en rødbede humus. Humus er en af de madvarer vi næsten altid har i køleskabet, det er nærmest en basalvare for os, i stil med (plante-)mælk, (plante-)smør og æg. Humus er virkelig brugbart til rigtig mange retter, fx som tilbehør til en salat, i stedet for sauce til aftensmadsretter, eller som pålæg. Jeg laver for det meste selv humus, men man kan også købe det færdiglavet i langt de fleste dagligvarebutikker. Flere steder kan man også få humus i forskellige smagsvarianter, og det inspirerede mig til at prøve at lave en med rødbede.
Det er super enkelt, for grundopskriften er præcis som på almindelig humus, og så har jeg blot tilføjet rødbede og ingefær. Rødbeden tilføjer den velkendte lidt sødlige smag, og ingefæren tilføjer en frisk og skarp smag, hvilket jeg synes går rigtig godt sammen. Desuden giver rødbeden en meget fin lyserød farve til humus’en, så den bliver meget dekorativ i madlavningen eller på madpakken.

Rødbedehumus opskrift:

Ret Snack, Tilbehør
Keyword glutenfri, humus, rødbedehumus, sundhed, vegansk
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse økologiske kikærter eller ca. 3 dl. opblødte i vand
  • 1 stor kogt rødbede uden skræl
  • 2 spsk. tahin
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk spidskommen
  • saft fra en halv citron
  • 1/2 tsk revet ingefær

Sådan gør du

  1. Skræl og sær rødbeden i stykker og kog den i ca 20 minutter, lad den køle lidt af.

  2. Kom den i en skål med kikærterne

  3. Bland de resterende ingredienser i og blend det hele (i en blender, foodprocessor, eller stavblender) til det har en ønskede konsistens

  4. Smag til, så du får din humus som du bedst kan lide den

  5. OBS: hvidløg og andre krydderier smager af mere når din humus lige har "sat sig", så regn med at den kommer til at smage stærkere efter et par timer, end den gør når du lige har lavet den.

 

Rigtig god fornøjelse!

No Comments

Post A Comment